Bestyrelsesmøde 22.06.2008

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 22. juni 2008.

Dagsorden:

1) Godkendelse af dagsorden
2) Godkendelse af referat fra sidste møde
3) Dialog med kommunen om to grundejerforeninger
4) Fordeling af opgaver / hverv
5) Veje og kloak
6) Dræn
7) Fællesarealer
8) Næste møde
9) Eventuelt

Grundejerforeningen Havnsø Strand

Referat af bestyrelsesmøde mandag den 22. juni 2008.

Til stede:
Annette Larsen, Inge Winther, Ebbe Schultze, Michael Hjortshøj, Karl Johan Carstensen og Klaus Salling.

Fraværende:
Søren Risager og Morten Winther.

Dagsorden:

ad. 1  Godkendelse af dagsorden.
Dagsorden godkendt.

ad. 2 Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet d. 19.04.2008.
Referat godkendt.

ad. 3 Dialogen med kommunen om 2 grundejerforeninger.
Ebbe oplæste kommunens godkendelse af os som grundejerforening. Fra d. 16. Maj 2008, brevets indhold/formulering blev drøftet. Hvordan skal vi tolke det? Ebbe vil med hjælp af kompetente personer nærlæse godkendelse. Desuden kontakter Ebbe kommunen for at finde ud hvor grænsen mellem begge grundejerforeninger skal trækkes.

ad. 4 Fordeling af opgaver/hverv.
Med baggrund i generalforsamlingen har bestyrelsen konstitueret sig som følger:
Formand: Ebbe Schultze, kommuner o.a. grundejerforeninger.
Kasserer: Annette Larsen, kontingent, regnskab.
Inge Winther og Michael Hjortshøj: Vej/kloak kontakt til kommunen.
Michael Hjortshøj: Web ansvarlig.
Morten Winther: Dræn kontakt til kommunen.
Fællesarealer-vedligeholdelse: Der er ingen afklaring om hvem der er ansvarlig for områderne.
Klaus Salling: Protokolfører.
Karl Johan Carstensen: Revisor.
Vi drøftede om beplantning skulle være et fast punkt på dagsordenen. Men et flertal i bestyrelsen håbede at uoverensstemmelser kan løses i fordragelighed.
I lokalplanen er det grundejerforeningens opgave at udarbejde en beplantningsplan for plantebæltet langs Teglværksvej, der efterfølgende skal godkendes i kommunen.
Bestyrelsen vil undersøge hvilken beplantning der er blevet plantet i dette læbælte, før vi tager debatten op igen.

ad. 5 Veje og kloakering.
Vores veje ligner stadig veje der mangler en topbelægning. Man kan nemt vrikke om på foden grundet de skarpe store sten. Inge, Michael og Karl Johan kontakter nu kommunen.

ad. 6 Dræning:
Vi drøftede om vi kunne få drænledningerne udbedret inden færdiggørelse af vejene, men flertallet mente ikke det tidsmæssigt kunne forenes med at vi gerne ville have vejene udbedret hurtigt.

ad. 7 Fællesarealer.
Afventer til der en afklaring fra kommunen side om stillingtagen til to grundejer-foreninger.

ad. 8 Næste møde.
Søndag d. 14.09.2008 kl. 10:00 hos Ebbe

ad. 9 Eventuelt.
Fællesspisning for alle medlemmer i grundejerforeningen d. 29/6 en var en succes. Se billeder her http://galleri.havnsoestrand.dk/#0.1

Klaus Salling
15.07.2008