Bestyrelsesmøde 28.11.2007

 Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 28. november 2007.

Dagsorden:

1) Fordeling af opgaver/hverv
2) Status efter stiftelse
3) Årets opgaver
4) Økonomi
5) Overtagelse af fællesareal fra nuværende ejer
6) Omfartsvej bag nye sommerhuse til Havnsø
7) Informationsniveau – web/protokol/referater
8) Næste års generalforsamling
9) Eventuelt

Til stede: Annette Larsen, Ebbe Schultze, Ole Steen Vogelius, Karl Johan Carstensen og Klaus Salling.

Fraværende: Inge Winther, Søren Risager, Michael Hjortshøj og MortenWinther.

Dagsorden:

Ad. 1. Fordeling af opgaver/hverv.

Formand Ebbe Schultze – Ledelse af bestyrelsen, primær kontakt til kommuner og andre grundejerforeninger;
Kasserer Annette Larsen – Varetager foreningens økonomi/kontingent/regnskab;
Inge Winther og Søren Risager varetager kontakten til kommunen om vej og kloak;
Michael Hjortshøj er web ansvarlig;
Morten Winther varetager undersøgelser vedr. ”vores” dræn og kontakt til kommunen om disse.
Ole Steen Vogelius er ansvarlig og kontaktperson for vedligeholdelse af fællesarealer.
Klaus Salling er referent på bestyrelsesmøder; Beslutningsreferater;

Ad. 2. Status efter stiftelse.
Løbende opgaver blev fordelt som beskrevet i pkt. 1.
Vores vedtægter ligger til behandling i kommunen, herunder vedlagt brev om at grundejerne på Teglværksvej 14 – 16 i alt 7 stk. ønsker at kunne etablere egen grundejerforening.
Vi afventer svar.

Ebbe har kontaktet Forsikringsoplysningen m.h.p. at undersøge om foreningen/fællesskabet har behov for div. forsikringer. F.eks. ansvarsforsikring.
Beslutning om tegning af forsikring afventer kommunens godkendelse af foreningen.

Ad. 3. Årets opgaver.

Det blev mest til løs snak, dog var der enighed om, at reetableringen af vores nye vej, kloakarbejdet og drænforhold var de vigtigste opgaver pt.

Ad. 4. Økonomi.
Annette opretter en bankkonto, så snart vi er godkendt som grundejerforening.
Derefter udsendes girokort for indbetaling af kontingentet for 2007.

Ad. 5. Overtagelse af fællesareal fra nuværende ejer.
Når vi er godkendt som grundejerforening, vil bestyrelsen kontakte nuværende ejer og kommunen m.h.p. overtagelse af fællesarealet.

Ad. 6. Omfartsvej bag nye sommerhuse til Havnsø.

Ebbe tager kontakt Odsherred Kommune vedrørende omfartsvejens forlængelse for at høre, hvad kommunens planer er.

Ad. 7. Informationsniveau – web/protokol/referater.
Det blev allerede på de indledende møder op til dannelsen af grundejerforeningen besluttet, at alle informationer, herunder også bestyrelsesreferater skal lægges ud på nettet så vidt det er muligt. Det er fortsat ønsket.

Ad. 8. Næste års generalforsamling.
Ifølge vedtægterne skal generalforsamlingen afholdes mellem 15. april og 1. juli.
Bestyrelsen vil forsøge at placere generalforsamlingen omkring ultimo maj/primo juni (inden sommerferie). Ebbe kontakter Glænø for ledige tidspunkter.

Ad. 9. Eventuelt.
Intet til punktet.

Klaus Salling
07.12.2007