Bestyrelsesmøde 10.04.2010

Dagsorden:

1. Godkendelse af dagsorden.
2. Godkendelse af referat fra mødet d. 7.11.2009.
3. Økonomi.
4. Veje og kloakering.
5. Dræning.
6. Fællesarealer, status og visioner.
7. Årets generalforsamling d. 8. maj
8. Næste møde.
9. Eventuelt.

Grundejerforeningen Havnsø Strand

Referat af bestyrelsesmøde lørdag d. 10.04.2010

Tilstede:
Annette Larsen, Inge Winther, Ebbe Schultze, Michael Hjortshøj, Morten Winther, Karl Johann Carstensen og Klaus Salling.
Fraværende: Jim Børgesen.
Dagsorden:

Ad. 1  Godkendelse af dagsorden.
Annette oplyste, at pkt. 5 i dagsordenen (Dræning) udgår, da det blev aftalt på sidste bestyrelsesmøde, at punktet er færdigbehandlet.
Dagsorden er herefter godkendt.

Ad. 2 Godkendelse af referat fra mødet d. 7.11.2009.
Referatet blev godkendt.

Ad. 3 Økonomi.
10 medlemmer  har ikke betalt kontingent til grundejerforeningen.
Michael foreslog, at vi ved en personlig henvendelse til dem der endnu ikke har betalt til grundejerforeningen, muligvis kunne få flere til at deltage i fællesskabet.
Klaus gav udtryk for, at han godt vil kontakte gruppen af ikke betalende personligt, m.h.p. at få dem med i grundejerforeningen.
Ebbe vil sammen med udsendelse af indkaldelse til generalforsamlingen, skrive særskilt til dem, der endnu ikke har betalt til 2008 kontingentet, samt udsende opkrævning for 2009, som endnu ikke er blevet opkrævet.

Ad. 4 Veje og kloakering.
Morten og Inge vil igen rykke kommunen for at vandproblemerne ved Overbyvej nr. 8 og 10 NU bliver løst. Der skulle være lagt et dræn, som åbenbart ikke virker. Vi håber, at kommunen nu tager vores henvendelse seriøst.
Bagerst på vende pladsen ved drænbrønden i Slugten, er der også ofte vandproblemer.
Ligeledes har stien mellem Overbyvej og Slugten (bag P-plads) og stikvejen ved Overbyvej 16 og 18 fortsat vandproblemer. Måske kan problemet løses med stabilgrus ovenpå et stenlag.
Inge indhenter tilbud/overslagspriser på løsning af ovennævnte vandproblemer. Vi beslutter, hvad vi gør gennem mail korrespondance.

Ad. 5 Dræning
Udgår fra dagsordenen. Se pkt. 1.

Ad. 6 Fællesarealer.
1.    Ebbe oplyste, at mageskiftet endnu ikke er gennemført, men vil formentlig være gennemført med udgangen af april 2010, altså inden generalforsamlingen.

2. Plantning af popler i skel mellem æbleplantage og fællesareal.
Klaus oplyste, at han igen i april 2010 har haft kontakt til forpagter af æbleplantagen.  Forpagter oplyste, at han havde haft travlt, men nu vil sørge for fjernelse af poplerne mod vores areal i løbet af april måned 2010.
Ebbe sørger for tilbud på en forsikring der også dækker fællesarealerne.

Ad. 7 Årets generalforsamling, d. 8. maj kl. 14:00
Der er ikke indkommet forslag fra medlemmerne.
Bestyrelsen foreslår at der ikke opkræves kontingent fro 2010, da vi først nu tager hul på 2009 pengene.
Ebbe udsender indkaldelse med dagsorden og kontingent opkrævning til alle medlemmer, inden næste weekend.

Ad. 8 Næste bestyrelsesmøde.
Vil blive afholdt i løbet af sommeren.
Annette vil afholde et forberedelsesmøde til generalforsamlingen lige før generalforsamlingen d.v.s. kl. 12:00 d. 8. maj 2010.

Ad. 9 Eventuelt.
Indbrudene på i alt 15 sommerhuse blev drøftet. Bestyrelsen gav udtryk for at det var heldigt, at Klaus kort efter indbrudene var i deres sommerhus og opdagede indbrudene, og gennemgik alle sommerhuse for at se omfanget af indbrud/indbrudsforsøg.

Bestyrelsen indkalder igen i år til sommerfest, Ebbe sender en Doodle ud til bestyrelsen, for at finde den bedste lørdag i august. Indbydelsen sendes ud med indkaldelsen til generalforsamlingen.

Klaus Salling
14.04.2010