Bestyrelsemøde 07.11.2009

Dagsorden:

1. Godkendelse af dagsorden.
2. Godkendelse af referat af 26.09.2009.
3. Regnskab.
4. Fællesarealer, status og visioner.
5. Veje og kloakering.
6. Dræning.
7. Næste møde.
8. Eventuelt.

Grundejerforeningen Havnsø Strand

Referat af bestyrelsesmøde lørdag d. 07.11.2009.

Tilstede: Annette Larsen, Karl Johan Carstensen, Ebbe Schultze, Michael Hjortshøj  og Klaus Salling.

Fraværende: Inge Winther, Morten Winther og Jim Børgesen.

Dagsorden:

Ad 1. Godkendelse af dagsorden.
Dagsorden godkendt.

Ad 2. Godkendelse af referat af 26.09.2009.
Referatet godkendt.

Ad 3. Regnskab.
a. Opkrævning af kontingent for 2008
b. Hvornår udsendes opkrævning af kontingent for 2009?

a. og b.: Opkrævning udsendes i februar 2010.

Ad 4. Fællesarealer, status og visioner.
a. Ebbe oplyste, at mageskiftet endnu ikke er gennemført, men vil formentlig snart være gennemført.

b. Plantning af popler i skel mellem æbleplantage og fællesareal/Mortens grund, hvem er ejer/forpagter, hvad siger loven om beplantning m.m.
Ejeren/forpagteren af æbleplantagen mod øst bag vores fællesareal har i år plantet popler formodentligt i skel. Klaus gav udtryk for, at han mener, at vi/grundejerforeningen skal modsætte os beplantningen, da vi for det første ikke er inddraget i valg af beplantning og vigtigst, at poplerne bliver meget høje 15 – 25 m og derved vil fremstå som en mur mod øst, hvor himmelrummet reduceres alvorligt. Klaus oplyste, at han havde haft kontakt til ejer og forpagter af arealet, og at begge vil være positive overfor hvad vores bestyrelse besluttede om poplerne.Bestyrelsen besluttede enstemmigt, at poplerne skal fjernes, og at hvis Morten gerne vil have popler plantet i skel til hans grund, skal der laves en skriftlig aftale som bestyrelsen godkender.
Klaus kontakter ejer og forpagter af æbleplantagen og meddeler bestyrelsens beslutning.
(Sidste nyt – Ejeren/forpagteren har indvilget i at poplerne fjernes før foråret)

c. Hvad gør vi ved vores P-plads overfor Glænø, som Glænø´s gæster anvender, med de gener for os, som beskrevet tidligere.
Ebbe kontakter Glænø om problemet.

Ad 5. Veje og kloakering.
a. Vores belægning er ikke god nok.
Overfladen på vejen består af store sten, som bevirker, at man kan vride om på foden. Efter en vej vandring på vejene i Slugten og på Overbyvej besluttede bestyrelsen, at der skal gøres noget ved topbelægningen senest ved udgangen af maj 2010, uanset om det er kommunen eller grundejerforeningen, der skal betale. Inge og Morten tager sig af sagen.

Ad 6. Dræning.
Intet til punktet. Se referatet fra generalforsamlingen.

Ad 7. Næste møde.
Afholdes i foråret – det aftales nærmere.

Ad 8. Eventuelt.
Intet til punktet.

Klaus Salling
23.11.2009